Kundeudtalelser

Special opgave.

Fra ”hun ser da meget godt ud” til ”du stråler som en stjerne”!

At være klædt helt rigtigt på giver en fornemmelse af at eje verden. Og det er det 10minSTYLING giver deres kunder.

Fra første øjeblik man som klient træder ind af døren hos Lone, bliver man taget alvorligt omkring at ville være ”den bedste udgave af sig selv” og lade tøj og accesories understrege dette.

Lone  tager udgangspunkt i hvem man er lige nu og det føles så befriende. Der er ikke tale om at man skal tabe sig eller ”hvis du havde været højere havde det været bedre”, sætninger som kan lyde i mit eget hoved, når jeg selv shopper. Mine mål blev taget og hvad der derefter skete var ren trylleri. Det startede med at spore sig ind på hinanden. Mine egne ønsker blev også imødekommet. Resultatet blev, at jeg følte, jeg genkendte mig selv i tøj, jeg virkelig kunne lide og en ny farve der fik mig til at stråle. Jeg kan til hver en tid anbefale 10minSTYLING til hver en situation og jeg har allerede nu sparet penge ved at holde mig til tøj der klæder mig istedet for de mange fejlkøb jeg har gjort gennem tiden.

Jeg glæder mig til at vise dig resultatet hver gang jeg holder foredrag og du kan følge med på DK4 i Christinas talkshow og se hvad DU synes.  10minSTYLING kommer du i øvrigt også til at møde i mit talkshow, for resten af Danmark skal have chancen for at opnå samme tilfredsstillelse ved at komme i det helt rigtige tøj og opnå velvære i højeste potens.

Masser af glade, strålende og tilfredse hilsner

Christina Hedegaard Jørgensen

Mor, TV-studievært, coach, foredragsholder og forfatter

www.foelelsesmakeup.dk


Gode råd til par.

Vi har begge valgt, at tage kontakt til Lone de Bie, for at få en gennemgang og vejledning af vores garderobe.

Vi har begge forskellige forretningsmæssige og politiske opgaver, hvor vi ofte skal stå over for større forsamlinger og holde taler.

Derfor er det også meget vigtigt, at vi føler os godt tilpas og samtidig afslappede, så vi kan fremføre vore budskaber på bedste vis.

Desuden følges vi også, som par, til både møder, receptioner og fester. Her er det lige så afgørende, at vi føler os godt tilpas – og velklædte til de forskellige typer af arrangementer. Desuden er det for os vigtigt, at vi harmonere med hinanden – og at vi begge føler at vi er velklædte.

Lone de Bie – har givet os rigtig mange gode fif og en super vejledning omkring tøjstil og farver. Desuden har vi begge haft meget stor glæde af suppleringslisten – som anvendes flittigt, når vi skal have lidt nyt til garderoben.

Vi kan derfor på det varmeste anbefale – at man også som par – gør brug af Lones garderobecheck.

Anni Matthiesen og Kurt Kirkegaard


Luksusgarderobetjek

Hvad gør man, hvis éns store børn ikke synes, man har nogen stil, og man egentlig heller aldrig selv har syntes, at det med ”at klæde sig lidt smart”, var særlig let.  Jeg kontaktede Lone De Bie efter at have studeret diverse stylisters hjemmesider – og jeg har fået fuld valuta for penge.

Hendes meget grundige garderobetjek og den efterfølgende samtale 14 dage senere har virkelig åbnet mine øjne for både de farver og den stil, der ikke klæder mig, og det der gør. Især det at se de mange fotos af mig selv i mit ”gamle” tøj, gjorde stort indtryk. Det var tydeligt at se, at jeg nu definitivt måtte vinke farvel til T-shirt med små vinge eller puf ærmer samt mine elskede ballonnederdele.

Til gengæld har jeg fået en stilguide, der passer til min figur og et farvekort, der gør det meget nemt at afgøre, om tøjet skal med ind i prøverummet eller ej. En liste over butikker/tøjmærker, der især fører min stil, har også været en stor hjælp. Hvis jeg alligevel selv har haft svært ved at finde f.eks. et par bukser i en bestemt farve og snit, så har Lone kigget i diverse butikker og mailet mig, hvor jeg kunne finde dem. Det er service.

Jeg har været så glad for samarbejdet og udbyttet heraf, at jeg har hyret Lone til at hjælpe mig med at ”style” det nye tøj, jeg har fået købt her i efteråret. Så er jeg sikker på, at der ikke er fejlkøb i mellem, og hun formår at sætte rigtig mange sæt forskelligt tøj sammen af det, jeg nu har. I aftalen indgår også, at hun hjælper mig med ideer til forårs og sommertøjet. Hun sender mig inspirationsmateriale fra de forskellige tøjmærker i min stil og farver til den tid

Jeg kan i løbet af det næste år kontakte Lone, hvis jeg har brug for hendes mening om et nyindkøb f.eks. Så mailer jeg et foto til hende og får et ærligt svar tilbage. Ideer til frisure og brillestil giver hun også.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale at bruge Lone, hvis man har brug for hjælp eller inspiration til sin stil.

Det er hårdt arbejde at skulle arbejde med og ændre sin stil, men det er det hele værd.

Jette Hansen, 49 år

Garderobetjek via Skype

I efteråret 2008 fik jeg et såkaldt garderobetjek af Lone de Bie, 10min. Foranlediget af at jeg bor hvor jeg bor (på den lille ø, Fejø) aftalte jeg med Lone at vi skulle forsøge at lave garderobetjekket via internettet. Rent praktisk fotograferede jeg mig selv med roberne på og loadede fotos op på en wiki, som Lone blev inviteret til at se. Hvorefter vi skypede i en time.

Mine forudsætninger: Jeg har aldrig, læs: ALDRIG tidligere i mit nu 56-årige liv beskæftiget mig bevidst med mit tøjvalg, det har været et nødvendigt onde med mislykkede projekter i kølvandet. Jeg har kun forsøgt at følge andres gode råd, få syet tøj hos en skrædder fx.

Betydningen for mig

* Jeg har fået ryddet op i mit garderobeskab og smidt 1 1/2 sæk tøj ud.

* Jeg har fået en bevidsthed om “min stil” – jeg kan selv se, hvad jeg signalerer gennem mit valg af tøj

* Jeg kender mulighederne i garderoben, hvordan jeg kan mikse tingene så det samme tøj ser forskelligt ud

* Jeg har fået en klar strategi for kommende tøjindkøb, således at jeg undgår impulskøb og ting der hænger i skabet, og som stort set ikke kan bruges

Sidegevinst

Det måske allervigtigste er at jeg kan se, at jeg ser godt ud!

Mange kvinder er meget kritiske over for sig selv, jeg er een af dem. At gå rundt og tænke om sig selv at man egentlig er lidt grim, det er belastende. Men hvad skal man gøre ved det? Der er masser af strategier, positiv tænkning, mentaltræning, personlig terapi – jeg har arbejdet med dem alle, tro mig. Og så er det jo bare fantastisk, når ægget endelig klækker – og det gjorde det i forbindelse med mit forløb hos Lone de Bie. Det er intet mindre end fantasisk og jeg er både glad og taknemmelig. Jeg kan mærke en positiv ændring i hvordan jeg føler mig tilpas, når jeg er til netværkning og forretningsmøder, jeg har ikke noget “mellemværende” med mig selv om, hvordan jeg nu egentlig fremtræder.

Om Lone de Bie

Hun er bare så god!!

For det første har hun et hav af almindelige genrelle anvisninger, som hun fremsender, så man får tænkt en hel masse igennem omkring garderobens indhold og sammensætning.

Så ser hun nøgternt og præcist på tøjet, de muligheder der er og hvordan man ser ud i det. Og hun ser virkelig det positive – og får een selv til at kunne se det positive og se mulighederne. Helt ud i deltaljer som tørklæder, bælter, sko, tasker og andet tilbehør, øreringe fx, for det er jeg nu så glad for.

Stor tak herfra til Lone de Bie – og et ønske for de mange af mine medsøstre, der endnu har personlige blokeringer omkring eget udseende og tøjstil om at de må få sig et garderobetjek hos 10min.dk.

Med venlig hilsen

Anne Moloney

Krops- og samtaleterapeut, lærer, BA psyk

Stort garderobetjek

Anbefaling
Allerede efter første møde og gennemgangen af min garderobe havde jeg fået nye ideer til
andre måder at sammensætte mit tøj på og hvordan jeg kunne bruge nogle af de ting, jeg
ellers ikke havde brugt.
Jeg fik fået ryddet op i mit klædeskab og skabt overblik, så jeg nu kan se alt mit tøj og
dermed bliver mindet om, hvad jeg har.
Jeg beslutter nu også aftenen inden, hvad jeg skal have på – ellers ender det ofte med det
kendte og det nemme, når der er lidt tidspres om morgenen.
Efter andet møde fik jeg så en komplet oversigt med gode ideer til sammensætning af mit
nuværende tøj samt, hvordan jeg enkelt kunne forny min garderobe med tilbehør, som
eksempelvis bælter, sko, tørklæder og kæder.
Jeg fik også forslag til, hvad jeg kunne supplere med af basis tøj og det har jeg gjort stille
og roligt over et halvt års tid. Det er altså ikke nødvendigt med det samme, at gå ud og
købe en hel masse nyt. Jeg er blevet mere målrettet, når jeg skal købe nyt tøj og det har
gjort det nemmere at handle. Jeg er også blevet mere opmærksom på at bruge flere farver
i min påklædning.
Resultatet er, at jeg nu har en harmonisk garderobe, hvor de enkelte dele i langt højere
grad end før kan kombineres. Jeg føler, at jeg har betydelig mere tøj, selv om jeg i
virkeligheden har mindre end før!
Jeg kan på det varmeste anbefale 10min’s produkt. Det er en billig og enkel måde at forny
og udvide sin garderobe på.
Jytte Hollender
Ressourcekonsulent
hollender.dk
Havnegade 39
1058 København K
Tlf. 20 31 39 94
jytte@hollender.dk
www.hollender.dk

Tidligere købte jeg typisk et helt sæt tøj, fordi det så godt ud på ginen i butikkens vindue. Lone har så givet mig nogle konkrete guidelines, der hjælper mig til at se, hvad der klæder mig, og det har givet mig mod til at snuse rundt efter nogle mere lækre enkeltdele, som jeg kan få glæde af som supplement til det tøj, jeg allerede har. Rent økonomisk tror jeg, jeg bruger det samme på tøj nu, som før jeg havde besøg af Lone, men jeg køber færre stykker tøj, af højere kvalitet. Og det er blevet meget sjovere at shoppe! – Det er lidt sjovt, at være så bevidst om sin egen stil, det er jeg slet ikke vant til. Jeg ser simpelthen noget andet nu end jeg plejer, når jeg kigger i spejlet. Meget interessant!

Mette Juul, ”direktør for Webnestor.dk”

Kære Lone
Jeg er meget tilfreds med din indsats, fordi min garderobe nu er meget nemmere at overskue, efter over halvdelen er smidt ud.  Dels er den nemmere at overskue, og dels er det kun det tilbageværende tøj og tilbehør, som jeg faktisk bruger. Samtidig har jeg fået materiale fra dig med forslag til, hvordan jeg kan sammensætte den tilbageværende garderobe på kryds og tværs plus forslag til tilbehør. Er opmærksom på at være mere markant i stilen. De billeder, du tog af mig iført min garderobe, fortalte alt om en skarpere stil. Billeder siger altså meget! Håret er blevet klippet af til en meget sød, lidt fræk kort hos Stender i Solrød centret (alt det skrækkelige permanentede er næsten væk) og skal nu vokse ud til naturligt krøl, igen. Jeg har været på shopping et par gange, men er meget fikseret på min nye lidt skarpere “stil” og bedre kvalitet i tøj.Jeg skal vænne mig til, at tøjet skal være lidt mere kropsnært. Kigger på forårsovertøj, som er det, der brænder mest på. pt. Har dog købt en T-shirt i kirsebærrødt m. lange ærmer trods de mange T-shirts i forvejen. Rød er jo en mangelvare i mit garderobe-sortiment. Har været på nettet og kigget på de mange web-adresser med forslag til garderobe-stil, som du havde med.

Venlig hilsen Lis Braband Andersen

PS. Jeg har rost dig, til dem af mine venner, som er interesserede i ” garderobe og stil”.

Jeg har fået nogle rigtig gode og brugbare redskaber og retningslinier til hvordan jeg kombinerer min garderobe og hvordan jeg finder det, der passer bedst til mig, samt hvordan jeg kombinere det hele, så det hele går op i en højere enhed – for det gør det! Og det tager vitterligt kun 10 minutter – fantastisk! Det er meget nemmere at købe det rigtige og jeg føler mig meget bedre rustet og tryg, når jeg køber tøj og accessories og kommer ikke hjem med det forkerte.

De bedste hilsener fra Anette Esbensen, København Ø

Basis garderobetjek

Jeg har haft stor glæde af at gennemgå min garderobe med Lone de Bie. Meget af det, hun sagde, bekræftede mig i hvad jeg vidste i forvejen, så nu er jeg mere sikker når jeg køber tøj. Men hun kom også med nye forslag til hvordan jeg kunne bruge det tøj, jeg allerede har på flere måde, eller hvilket tilbehør, der ville give mig flere muligheder. Og så faldt der mange guldkorn af undervejs.

Majbritt Lund, selvstændig journalist og PR-konsulent

Shoppetur

Shopping har aldrig været min stærke side. Jeg ender ofte med at stå midt i butikken og fortvivlet forsøge at danne mig et overblik. Hvad vil klæde mig, hvilke farver skal jeg gå efter. Da jeg tidligere har følt at ekspedienter har ”prakket mig noget på”, har jeg ikke stor tiltro til deres rådgivning.

Da jeg har et arbejde, hvor jeg er meget synlig, har jeg behov for virkelig at finde noget tøj, som ikke blot klæder mig, men som jeg også føler mig godt tilpas i. Det var derfor med største fornøjelse, at jeg kunne gøre brug af Lone de Bie’s vejledning som personlig coach. Lone havde på forhånd dannet sig et overblik over, hvilke forretninger der havde tøj, som matchede mig i stil og farve. I løbet af ½ time havde Lone fundet det tøj, som jeg skulle bruge til mine næste koncerter. Hurtigt, nemt og smertefrit! Og alle mine kriterier til tøjet var opfyldt! Hvad mere kan man ønske sig! Tak for hjælpen Lone!

Anne Ryom, Sanger

_MG_0056